Formel 1: Renault-penge redder Lotus fra konkurs
Formel 1-teamet Lotus undgår truende konkurs efter stort aktieopkøb fra bilgiganten Renault.
I Japans grandprix i weekenden kørte begge kørere fra Formel 1-teamet Lotus sig til point med henholdsvis en placering som nummer syv og otte, men økonomisk hang en tung, sort sky over teamet.
Ubetalte skatteregninger truede med konkurs, og de britiske skattemyndigheder varslede, at Lotus-teamet ville blive sat under administration, hvis ikke der blev fundet en økonomisk løsning.
Den løsning er nu fundet. Bilgiganten Renault, som i forvejen er involveret i sporten som motorleverandør, køber aktiemajoriteten hos Lotus.
Endnu er handlen ikke helt på plads, da det ikke kunne nås inden deadline mandag, men retten i London accepterede, at handlen blev afsluttet inden 7. december.
Dermed fortsætter Lotus i Formel 1, hvor teamets franske kører Romain Grosjean øjeblikkeligt indtager niendepladsen i VM-stillingen med 44 point.
Førende Lewis Hamilton har 277 point.
I konstruktørernes mesterskab ligger Lotus nummer seks med 60 point. Her er Mercedes suverænt i front med 506 point.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker