Formel 1-reservekører afviser forfremmelse: Kører ikke for dem
Oscar Piastri blev forfremmet af Alpine-teamet uden at vide det, og han afviser at køre for teamet næste år.
Det lignede en lige-ud-ad-landevejen historie, da Formel 1-teamet Alpine tidligere tirsdag offentliggjorde, at teamet fra næste år forfremmer Oscar Piastri fra reservekører til afløser for Fernando Alonso, når spanieren skifter til Aston Martin-teamet.
Ung og meget talentfuld kører, 21 år og fra Australien, vinder af Formel 2-mesterskabet i sin debutsæson sidste år. En klassisk forfremmelse af Oscar Piastri.
Men så gik australieren selv til tasterne på Twitter. Og det vendte op og ned på hele historien, for Oscar Piastri afviser på det kraftigste, at han skal afløse spanske Alonso. Faktisk annoncerer han et brud med Alpine.
- Jeg kan forstå, at Alpine, uden at have aftalt det med mig, har udsendt en pressemeddelelse sent i eftermiddag om, at jeg kører for dem næste år.
- Dette er forkert, og jeg har ikke underskrevet en kontrakt med Alpine for 2023. Jeg kører ikke for Alpine næste år, skriver Oscar Piastri på Twitter.
Alpine-teamet har endnu ikke svaret på bandbullen fra teamets reservekører, som Alpine havde tiltænkt rollen som makker for franske Esteban Ocon fra næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde