Formel 1-sæson begynder tidligst i maj efter fire aflyste løb
Løbet i Australien i denne weekend blev aflyst først, senere fredag aflyste Formula 1 og FIA også løbene i Bahrain og Vietnam. Foto: Tracey Nearmy/Reuters
Tracey Nearmy/Reuters
Formel 1-grandprixet i Bahrain er også aflyst. Sæsonens fire første Formel 1-løb er nu aflyst.
Kevin Magnussen og de øvrige kørere i Formel 1 kommer tidligst i aktion i maj.
Fredag blev først weekendens grandprix i Australien aflyst som følge af den globale spredning af coronavirus, og senere fredag blev de kommende løb i Vietnam og Bahrain aflyst.
De to løb var planlagt til 22. marts og 5. april.
Grandprixet i Kina - planlagt til 19. april - blev aflyst på et tidligere tidspunkt.
Selskabet bag Formel 1 og Den Internationale Motorsportsunion (FIA) siger i en pressemeddelelse, at man i samarbejde med de lokale arrangører i Bahrain og Vietnam vil kigge på mulige for nye datoer.
Sæsonen 2020 bliver dermed tidligst åbnet i maj, næste løb på kalenderen er løbet i Holland i begyndelsen af maj, men det er stærkt tvivlsomt, om sæsonen begynder her.
I pressemeddelelsen gøres det klart, at man nu kigger på alternative datoer for alle grandprixer i årets løbskalender. Alt afhænger af, hvordan den globale coronakrise udvikler sig.
Formula 1 og FIA forventer ikke, at sæsonen går i gang før tidligst i slutningen af maj.
- Som et resultat heraf (coronakrisen, red.), forventer Formula 1 og FIA at begynde sæsonen i Europa i slutningen af maj, men på grund af den voldsomme stigning af Covid-19-tilfælde i Europa de seneste dage, ville dette jævnligt blive revideret, lyder det i fredagens pressemeddelelse.
Formanden for selskabet bag Formel 1, Chase Carey, understreger, at sikkerheden for fans og alle i Formel 1-familien kommer i første række.
FIA-præsident Jean Todt er på bølgelængde.
- Det handler først og fremmest om at beskytte mennesker.
- Vi vil fortsat læne os op ad input og råd fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og myndigheder, og vi vil samarbejde med dem hele vejen igennem denne uforudsigelige periode i forsøget på at beskytte fans, kørere og alle i motorsportssamfundet, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde