Formel 1-spanier giver grandprix et skud kort efter operation
Carlos Sainz gav sig torsdag tid fans i forbindelse med Formel 1-ugen i Melbourne. Foto: Jaimi Joy/Reuters
Carlos Sainz kører fredagens Formel 1-træning, trods han ikke har trænet siden blindtarmsoperation.
Bare to uger efter at han blev opereret for blindtarmsbetændelse, vil den spanske Ferrari-kører, Carlos Sainz, forsøge at gennemføre weekendens Formel 1-grandprix i australske Melbourne.
Selv om han ikke har trænet siden, vil han være i bilen til den officielle træning fredag, skriver Reuters.
Forud for løbet erkender han, at han ikke er 100 procent fit, og selv om han mener, at han er robust nok til at gennemføre, vil han ikke tøve med at give sit sæde til holdets reservekører, hvis kroppen giver ham signaler til det.
- Hvis jeg ikke har det godt i morgen (fredag, red.), vil jeg være den første til at række hånden op og sige, at jeg har brug for yderligere to uger, før jeg igen kører løb, siger Carlos Sainz.
- Jeg er den første, der ikke ønsker at have ondt, lide eller gøre det værre. Så jeg er ikke dum. Jeg vil være meget bevidst om, hvordan jeg har det.
Carlos Sainz åbnede sæsonen med en flot tredjeplads i åbningsløbet i Bahrain.
I Saudi-Arabien ugen efter overlod han sædet til den 18-årige brite Oliver Bearman, der blev nummer syv i sin Formel 1-debut og høstede stor anerkendelse.
Der køres kvalifikation i Melbourne lørdag klokken 06 om morgenen dansk tid. Grandprixet har start søndag klokken 05.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned