Formel 1-stjerne tager et år mere hos Mercedes
Valtteri Bottas har underskrevet en ny kontrakt med Mercedes. Foto: /ritzau/AP/Antonio Calanni/arkiv
/ritzau/AP/Antonio Calanni/arkiv
Valtteri Bottas fortsætter hos Mercedes-teamet. Finnen er nummer tre i kampen om Formel 1-mesterskabet.
Den finske Formel 1-kører Valtteri Bottas kører også for Mercedes-teamet i 2018, efter at parterne er blevet enige om en kontraktforlængelse på et år.
Bottas blev hentet ind på holdet med kort varsel før denne sæson, da Nico Rosberg overraskende valgte at indstille karrieren efter at have vundet Formel 1-mesterskabet sidste år.
Finnen har dog gjort det godt som afløser med to grandprixsejre og en tredjeplads i den samlede stilling før Singapores Grand Prix i den kommende weekend.
- Vi gav Valtteri en stor udfordring i år, hvor han kom ind på holdet i 11. time og blev holdkammerat med den bedste kører i sporten (Lewis Hamilton, red.).
- Det gør hans resultater endnu mere imponerende, siger Mercedes-teamets leder, Toto Wolff, ifølge AP.
Dermed har Mercedes begge sine kørere på kontrakt for næste sæson, og holdet fremhæver, at forholdet mellem dem er godt.
Det var ikke altid tilfældet mellem Hamilton og Rosberg.
- Det er en bonus for vores hold, at respekten er vokset mellem de to kørere. Kemien og dynamikken fungerer mellem Valtteri og Lewis, og det har vi brug for for at tage kampen op med vores konkurrenter, lyder det fra Toto Wolff.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde