Formel 1-stjerne truer med at køre ind i hidsig rival
Fernando Alonso (billedet) er knapt så imponeret over Sebastian Vettels kørsel søndag i Brasilien. (Arkivfoto). Foto: AP/Eugene Hoshiko
AP/Eugene Hoshiko
Sebastian Vettel får skældud af Fernando Alonso for en overhaling, der kunne være gået helt galt.
Racerkøreren Fernando Alonso (McLaren) truer Sebastian Vettel (Ferrari) efter søndagens Formel 1-grandprix i Brasilien.
Spanieren er stærkt utilfreds med, at Vettel på et tidspunkt forsøgte at overhale ham indenom, så han var tvunget til at køre af banen for at undgå en kollision med tyskeren.
- Jeg kunne køre ud på et stykke asfalt, så der skete ikke noget.
- Men havde der været en mur, så ville jeg enten køre ind i den eller ham, og det er sikkert det, jeg gør næste gang.
- Så kører jeg ind i ham, og så mister han flere point end mig, siger Fernando Alonso.
Spanieren henviser til, at Sebastian Vettel har mere brug for point end ham selv, da tyskeren kæmper for at fastholde sin fjerdeplads i VM-stillingen. Alonso er nede som nummer ti.
- En eller anden dag må en af os køre ind i ham, så han indser, at banen tilhører os alle, tilføjer Alonso.
Spanieren vandt VM-serien i 2005 og 2006, mens Sebastian Vettel tog VM-titlen fire gange i træk fra 2010 til 2013.
I søndagens regnfyldte grandprix på Interlagos-banen i Sao Paolo endte Vettel på femtepladsen, mens Alonso blev nummer ti. Grandprixet blev vundet af Lewis Hamilton (Mercedes).
Kevin Magnussen (Renault) blev nummer 14.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde