Formel 1-team mister ni point fra grandprix i Japan
Renaults Daniel Ricciardo har fået frataget sin sjetteplads på Suzuka-banen, efter at konkurrenten Racing Point har fået medhold i en klage (arkivfoto). Foto: Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix
Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix
Renault-kørerne Daniel Ricciardo og Nico Hulkenberg har mistet deres placeringer i det japanske grandprix.
Renault har onsdag fået frataget de ni point, som det franske hold sikrede sig i det seneste grandprix i Formel 1 i Japan.
Det oplyser Formel 1 på sin hjemmeside.
Konkurrenten Racing Point har fået medhold i en protest over bremsesystemet på de to Renault-racere.
Beslutningen betyder, at Renault-køreren Daniel Ricciardo mister sin sjetteplads, mens holdkammeraten Nico Hulkenberg får annulleret sin tiendeplads.
Samtidig rykker de to Racing Point-kørere Sergio Perez og Lance Stroll frem.
Perez overtager ottendepladsen, mens Stroll bliver nummer ti i Japan efter onsdagens afgørelse.
Beslutningen får ikke den store betydning for Kevin Magnussen (Haas), der sluttede på 17.-pladsen på Suzuka-banen.
Grandprixet i Japan blev kørt for halvanden uge siden. Kampen om VM-titlen fortsætter i den kommende weekend, hvor Formel 1-feltet skal konkurrere i Mexico.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker