Formel 1: Vettel vinder suverænt på Spa
Foto: Scanpix / Tom Gandolfini /Scanpix
Scanpix / Tom Gandolfini /Scanpix
Den regerende verdensmester Sebastian Vettel udbyggede søndag sin føring i kampen om Formel 1-verdensmesterskabet.
Den suveræne tysker var hurtigst i det belgiske grand prix på Spa-banen, hvor Red Bull-stjernen sikrede sig sæsonens femte sejr af 11 mulige.
Vettel indledte i næstbedste startposition, men kom allerede på første omgang forbi britiske Lewis Hamiltons Mercedes.
Finske Kimi Räikkönen (Lotus), der før søndagens grand prix indtog andenpladsen i VM-stillingen, måtte udgå cirka midtvejs i løbet, da han i en positioneringskamp om syvendepladsen med Felipe Massa (Ferrari) kørte af banen.
Räikkönens rekordstime på 27 grand prix-løb i træk med VM-point er dermed forbi.
Spanske Fernando Alonso er ny mand på andenpladsen efter en fremragende åbning af Ferrari-køreren. Alonso startede som nummer otte og sluttede som toer på Spa-banen.
Sebastian Vettel er med sejren oppe på 197 point i VM-stillingen, mens Alonso har 151. Lewis Hamilton er treer med 139 point.
Løbet i Belgien dannede også rammen om en protestaktion fra Greenpeace, der protesterede mod olieselskabet Shells boringer i Arktis.
Aktivister klatrede op på taget af et VIP-område og rullede et 20 meter langt banner ud for at få stoppet Shells olieboringer. Greenpeace frygter, at et olieudslip risikerer at spolere naturen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie