Formstærk Bendtner-konkurrent kan debutere for Holland
Wolfsburgs topscorer Bas Dost er udtaget til Hollands bruttotrup til EM-kvalifikationskampen mod Tyrkiet.
Bundesligaens mest formstærke angriber Bas Dost kan måske se frem til snarlig debut på Hollands landshold.
Wolfsburg-angriberen, der har scoret 11 ligamål i de seneste seks uger og derfor holder danske Nicklas Bendtner ude af startopstillingen, er aldrig tidligere blevet noteret for en A-landskamp.
Men i en alder af 25 år er Bas Dost blevet nomineret til Hollands 28 mand store bruttotrup af landstræner Guus Hiddink.
Den 28. marts gælder det EM-kvalifikationskampen mod Tyrkiet i Amsterdam. Tre dage senere venter Spanien i en testkamp.
Dosts chance for spilletid på landsholdet er ikke blevet mindre af, at Manchester United-stjernen Robin van Persie er ukampdygtig grundet en ankelskade.
Hiddink råder dog over flere stærke angribere, blandt andet Schalke 04-spilleren Klaas-Jan Huntelaar, som tirsdag aften scorede to gange i udesejren i Champions League mod Real Madrid.
I Bundesligaen er Huntelaar noteret for syv mål i denne sæson, mens Bas Dost er oppe på 13.
En tredje hollænder - offensivspilleren Arjen Robben fra Bayern München - har nettet 17 gange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned