Formstærk Federer vinder tredje sejr i sæsonfinale
Roger Federer vinder sin gruppe ved sæsonfinalen i tennis, efter schweizerens sejr over Kei Nishikori.
Roger Federer fortsætter med at svinge tennisketsjeren optimalt.
Torsdag hentede schweizeren sin tredje sejr ved ATP Tour Finals, som er sæsonfinalen for de bedste tennisspillere på verdensranglisten.
Federer besejrede i sin sidste gruppekamp i London japanske Kei Nishikori med 7-5, 4-6, 6-4, og dermed er japaneren ude af turneringen.
Roger Federer vandt tirsdag over Novak Djokovic, og sejren over verdensetteren sendte Federer i semifinalen for 13. gang i karrieren.
En sejr over Nishikori var dog nødvendig for Federer, hvis han skulle være sikker på at vinde gruppen, og det lykkedes efter to timer og ti minutters spil.
Federer har vundet turneringen seks gange tidligere, og han møder enten Andy Murray eller Stanislas Wawrinka i semifinalen. Det afhænger af, hvem der vinder de to spilleres interne opgør fredag i den anden gruppe.
Her har spanske Rafael Nadal allerede taget førstepladsen og er ligeledes klar til semifinalen.
Novak Djokovic blev også semifinaleklar, da han besejrede Tomas Berdych med 6-3, 7-5. Verdensetteren var reelt allerede videre til semifinalen efter første sæt, da han i den samlede gruppestilling ikke længere kunne hentes herefter.
Djokovic slutter dermed gruppespillet på andenpladsen efter to sejre og nederlaget til Federer.
Tomas Berdych er ligesom Nishikori ude af sæsonfinalen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker