Formstærk Ronaldo håber på kontraktforlængelse
Real Madrids Cristiano Ronaldo sad ude med en skade i to måneder efter EM-finalen, men nu er han ved at være tilbage i topform. Foto: AP/Michael Probst
AP/Michael Probst
Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo vil blive i klubben i mange år endnu. Nu føler han sig i topform igen.
Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo skiftede i 2009 fra Manchester United til Real Madrid i en rekordhandel.
Syv år senere bomber han stadig for kongeklubben, og det håber han at blive ved med længe endnu.
- Jeg havde ikke regnet med at være så længe i Real Madrid. Som jeg allerede har sagt, ønsker jeg at blive her, til min karriere er forbi.
- Klubben giver mig mulighed for at vinde individuelle og kollektive trofæer. Jeg håber mest af alt at forlænge med Real Madrid og fortsætte i mange år, siger han ifølge AFP.
Cristiano Ronaldo har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2018, men ifølge det spanske medie Sport er han i forhandlinger om en forlængelse frem til 2021.
31-årige Ronaldo blev skadet i EM-finalen mod Frankrig og sad efterfølgende ude i to måneder. Men nu er Real Madrid-profilen ved at være i omdrejninger igen.
- Jeg føler, jeg er tilbage, hvor jeg var før, lyder det fra Ronaldo.
- Sæsonen er rigtig lang, og jeg er sikker på, jeg får endnu en spektakulær sæson.
Ronaldo scorede i den forgangne uge fire gange mod Andorra og en enkelt gang mod Færøerne, da han var afsted med landsholdet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde