Formstærke fynboer tager ny sejr på isen
Odense er i storform mod slutningen af grundspillet. Tirsdag gik det ud over Sønderjyske.
Odense Bulldogs ligner mere og mere et varmt bud på at vinde grundspillet i ishockeyligaen.
Fynboerne imponerede tirsdag aften med en 4-2-sejr på udebane over Sønderjyske, og med fem kampe igen er holdet kun to point efter førende Aalborg Pirates.
Målfarlige Dave Mitchell sendte efter ti minutters spil odenseanerne på kurs mod holdets fjerde sejr på stribe, og canadieren lukkede også scoringen til 4-2 fire sekunder før slutsignalet.
Han udgør sammen med amerikaneren Tony Romano og svenskeren Steffen Strandberg en af ligaens farligste kæder, som har været stærkt medvirkende til Odenses overraskende høje placering i tabellen.
Mere end 2500 tilskuere i Vojens måtte gå skuffede hjem, men kunne undervejs glæde sig over, at veteranen Kim Lykkeskov fejrede sin udnævnelse til sportschef ved at score Sønderjyskes første mål.
Sønderjyderne ligger i hård kamp med Gentofte om fjerdepladsen i grundspillet, som giver hjemmebane i en eventuelt syvende kamp i kvartfinalerne.
Begge hold har 67 point, men Gentofte har fem kampe tilbage af grundspillet, hvor Sønderjyske kun mangler fire.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde