Formula1: Magnussen accepterer lønreduktion hos Haas
Kevin Magnussen har accepteret at gå ned i løn, skriver Formel 1's hjemmeside. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Team Haas sender ansatte hjem, mens holdets kørere har accepteret lønnedgang, skriver Formel 1's hjemmeside.
Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen har angiveligt accepteret en lønnedgang hos sit hold, Team Haas.
Det skriver Formel 1 på sin officielle hjemmeside.
- Kørerne Romain Grosjean og Kevin Magnussen skulle efter sigende have accepteret en lønreduktion, lyder det således på Formula1.com.
I samme forbindelse gearer Haas ned i staben i den kommende periode, hvor der alligevel ikke køres løb som følge af den globale coronakrise.
Størstedelen af medarbejderne i holdets britiske afdeling bliver sendt på tvungen orlov.
En Haas-talsperson bekræfter over for Formula1.com, at et par nøglepersoner vil fortsætte med at arbejde og til reducerede lønninger.
Haas-teamchef Günther Steiner erkendte tidligere på ugen, at holdet er i en kompliceret situation rent økonomisk.
Derfor har Kevin Magnussen selv tilbudt at gå ned i løn.
- Det er rigtigt, at jeg har tilbudt at gå ned i løn, sagde Kevin Magnussen til B.T. uden at nævne, hvor meget han er villig til at reducere sin løn.
Formel 1-sæsonen er udsat, og uden nogle løb at afvikle er de fleste hold økonomisk i knæ.
Tidligere på ugen blev det nødvendigt at udsætte det canadiske grandprix, der var udset til at blive det første løb, efter otte andre løb enten var udsat eller aflyst.
Det næste grandprix, der er planlagt i kalenderen, er det franske af slagsen 28. juni, men da Frankrig er hårdt ramt af mange coronasmittede og døde, er det tvivlsomt, om datoen får lov at blive stående.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker