Golfspilleren Jeppe Huldahl spillede lørdag formiddag sin måske bedste golfrunde nogensinde.
Danskeren, der fredag på et hængende hår klarede cuttet til finalerunderne ved Portugal Masters, lavede en runde i imponerende 11 slag under banens par.
Og det resulterede i et spring fra den samlede sidsteplads og op på førstepladsen.
Den får han dog næppe lov at beholde, når alle spillere har været på banen i løbet af lørdagen, men det kommer sikkert ikke til at ændre på, at Huldahl efter sin fantomrunde har en chance for at blande sig i kampen om sejren søndag.
Hans runde bød på hele 12 birdier og kun en enkelt bogey. Helt suveræn var han, da han lavede rene birdier fra hul 11 til og med hul 17.
Huldahl gik runden sammen med en anden dansker, Søren Hansen. For ham var det bare en almindeligt pæn dag med en runde i fire slag under par./ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde