Forslået Mørkøv skal trille sig igennem lang Tour-etape
Michael Mørkøv stiller også til start på mandagens etape i Touren, hvor han bare skal komme helskindet i mål.
Hvis Michael Mørkøv gennemfører mandagens 3. etape i Tour de France, så skulle der være mulighed for bedring efter danskerens dramatiske styrt på opløbsstrækningen i lørdags.
- Jeg har sovet rigtigt godt, og det er i hvert fald en lettelse, siger Michael Mørkøv og sætter lidt flere ord på sin fysiske tilstand:
- Låret har det ikke så godt. Det er ret hævet efter etapen i går. Men jeg har fået at vide, at hvis jeg kan klare mig igennem i dag, skulle det være bedre i morgen. Det sætter jeg min lid til.
Michael Mørkøv har fået at vide, han bare skal trille i mål og ikke hjælpe Katusha-holdkammeraten Alexander Kristoff, som skal køre om sejren i spurten.
Mandagens etape er 223,5 kilometer lang, og Michael Mørkøv håber på en rolig dag i feltet.
- Jeg må krydse fingre for, at sprinterholdene kontrollerer etapen, og at vi ellers ikke kører så stærkt, siger Michael Mørkøv.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker