Forsømt forår kan sende Fuglsang til Touren igen
Jakob Fuglsang har været til start i Tour de France 11 gange. Senest sidste år, hvor han udgik før 16. etape. (Arkivfoto). Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang ville have droppet Tour de France og kørt Giro d'Italia, men en skade har forpurret planen.
Jakob Fuglsang har ikke været bedste venner med Tour de France, men noget tyder på, at han tager endnu et livtag med det franske etapeløb til sommer.
Den 38-årige veteran skulle ellers have stået over Touren i år og i stedet have kørt Giro d'Italia i maj.
- Men nu er Touren på planen, og jeg går ud fra, at jeg kan nå at komme i hæderlig form, inden den starter. Ambitionen vil nok være etapesejre, og jeg tror ikke, at der er meget andet end at gå efter etapesejre, der giver mening, siger Fuglsang i et interview med TV 2 Sport.
De ændrede planer skyldes den testikelinflammation, han blev ramt af tidligere på året, og som tvang ham til flere ugers pause.
Den spolerede forårsformen, og det har været umuligt at bygge den op igen tids nok til Giroen, der begynder om halvanden uge.
I stedet gør han comeback i det noget mindre etapeløb Ungarn Rundt med start 10. maj.
- Derefter venter højdetræningslejren inden Schweiz Rundt, inden jeg skal køre Touren, hvis det går, som det skal, siger Fuglsang.
Det bliver i givet fald 12. gang, han er til start i Tour de France, men erfaringerne har været blandede.
Han er udgået fire af de seneste fem gange - senest sidste år, hvor et styrt på 15. etape var skyld i et brækket ribben.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde