Godt nyt for B.1921: To af klubbens “egne“ spillere vender tilbage og ligner klare forstærkninger til det hårdt pressede Danmarksseriehold.
Det er midtbanespilleren Michael Pedersen og angriberen Mads Tiller Hansen, der igen er klar til at tørne ud for barndomsklubben. De har senest spillet for NB Bornholms Danmarksseriehold.
Skiftet var nærliggende, da de to kammerater netop er flyttet tilbage til Nykøbing og har fået arbejde på Nørre Skoles sfo. Men de havde også andre tilbud, og skiftet handler ikke kun om bopæl.
- Klubben har virkelig brug for al den hjælp, den kan få i øjeblikket, og der bidrager jeg gerne, for det er min klub, siger 21-årige Mads Tiller Hansen.
De glæder sig begge til at få Lars Dahlstrøm som træner. De har nemlig haft ham i flere af ungdomsårene.
- Det betyder rigtig meget, at det er “Dalle”, der er træner. Han er en super træner, siger Michael Pedersen.
Han håber, at han i løbet af foråret kan kæmpe sig på Alliancens hold.
- Som det ser ud nu, vil jeg tro, at jeg begynder træningen hos B.1921 og så må vi se, om Jesper Tollefsen (LFA’s cheftræner, red.) vil have mig op senere, siger den 23-årige tekniker.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker