Første bølge af pandemien skar luns af PL-omsætning
Omsætningen i Premier League dykkede med ni procent som følge af især tilbagebetaling af tv-penge. (Arkivfoto) Foto: Hannah Mckay/Reuters
Hannah Mckay/Reuters
Særligt tilbagebetaling af tv-penge var medvirkende til, at omsætningen i Premier League dykkede ni procent.
Premier Leagues omsætning dykkede med ni procent i regnskabsåret, som sluttede ved udgangen af juli sidste år.
Den engelske fodboldliga omsatte for 2,9 milliarder pund svarende til knap 25 milliarder kroner.
I det forrige regnskabsår omsatte ligaen for 3,3 milliarder pund svarende til godt 28 milliarder kroner.
Den største årsag til dykket er, at Premier League var nødt til at betale en bunke penge tilbage til de tv-selskaber, der har rettighederne til at transmittere fra kampene i ligaen.
Premier League var på pause mellem marts og juli, og tv-selskaberne fik dermed ikke, hvad de havde betalt for i den periode. Det har kostet ligaen penge.
Ikke desto mindre fik ligaen på den gode side af 11 milliarder kroner ind i tv-penge.
Ligaen fik desuden i omegnen af 28 millioner kroner i hjælp fra statskassen, men det er småpenge i forhold til det samlede budget.
Premier League understreger da også, at man ingen medarbejdere sendte hjem under den første nedlukning af England. Ligaen søgte heller ikke støtte fra hjælpepakker.
I stedet spenderede Premier League cirka 425 millioner kroner på at støtte de engelske klubber i de lavere rangerende rækker.
Regnskabet, der er lagt frem torsdag, dækker som nævnt kun perioden frem til afslutningen af juli. Dermed giver tallene ikke det fulde billede af coronapandemiens aftryk på den engelske liga.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker