Første coronatilfælde fundet i den paralympiske by
Det er i disse bygninger, atleterne til de paralympiske lege skal bo de kommende uger i Tokyo. (Arkivfoto) Foto: Shohei Izumi/Ritzau Scanpix
Shohei Izumi/Ritzau Scanpix
Det første tilfælde af coronasmitte i den paralympiske by forud for legene i Tokyo er blevet registreret.
De olympiske lege i Tokyo blev gennemført trods flere smittetilfælde i OL-byen undervejs. Den samme hurdle skal de paralympiske lege finde en vej igennem.
Torsdag meddelte arrangøren ifølge nyhedsbureauet AFP, at man havde fundet det første tilfælde af coronasmitte i den paralympiske by.
Der er tale om en medarbejder med relation til legene, som ikke er bosiddende i Japan normalt. Yderligere info har arrangøren ikke givet.
Japan er hårdt ramt af endnu en smittebølge, og der er allerede registreret 74 coronatilfælde i relation til legene. Dog ikke i selve den paralympiske by før nu.
Para-atleterne kunne fra tirsdag indlogere sig i PL-byen, og endnu er der ikke fundet coronasmitte hos atleter.
Omkring 4400 atleter deltager ved legene i Tokyo, som indledes 24. august.
Det er halvanden uge siden, OL sluttede i Tokyo. Indtil videre har de lege resulteret i 546 tilfælde af coronasmitte. Det har affødt kritik fra flere kanter af gennemførelsen af begivenheden.
Nu står de paralympiske lege så for døren, mens der lige nu på daglig basis rapporteres om 20.000 nye smittetilfælde i Japan, det højeste under hele pandemien i landet.
Regeringen har erklæret undtagelsestilstand i 13 regioner frem til 12. september, men de paralympiske lege bliver efter planen gennemført alligevel.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde