Første dag af Davis Cup-finalen endte uafgjort
Marin Cilic (billedet) vandt fredag over argentinske Federico Delbonis i Davis Cup-finalen. Foto: AP/Darko Vojinovic
AP/Darko Vojinovic
Den kroatiske tennisstjerne Marin Cilic og Argentinas Juan Martin del Potro vandt deres kampe fredag.
Kroatiske Marin Cilic vandt fredag sin kamp i Davis Cup-finalen 3-2 i sæt over argentinske Federico Delbonis.
Det bragte Kroatien foran med 1-0, men senere fredag udlignede Argentina, så stillingen nu er 1-1 inden lørdagens doublekamp.
Efter at have vundet de to første sæt så det ud til, at Marin Cilic ville tage en overkommelig sejr over verdens nummer 41, men sådan skulle det ikke gå.
Argentineren spillede sig ind i kampen, og Cilic, som er nummer seks i verden, måtte ud i et femte og afgørende sæt, hvor US Open-vinderen fra 2014 servede sejren hjem.
I fredagens anden kamp mødte Argentinas Juan Martin del Potro kroatiske Ivo Karlovic.
Den kamp vandt Juan Martin del Potro 3-1 i sæt, og han udlignede dermed for Argentina.
Mens Kroatien vandt sin hidtil eneste Davis Cup-titel i 2005, har Argentina aldrig haft hænderne på det enorme trofæ efter fire tabte finaler.
Juan Martin del Potro var med til at tabe finalerne til Spanien i 2008 og 2011, og han bærer et stort ansvar i Argentinas jagt på forløsning.
Del Potro rangerer ganske vist blot som nummer 38 på verdensranglisten, men det kan tilskrives, at de seneste år har været et sandt skadeshelvede for ham med en serie af håndledsoperationer.
Når han ellers er fit og i topform, har han niveau til at tilhøre top-fem, hvilket han senest var en del af i begyndelsen af 2014.
At han stadig kan være med på det niveau, understregede han ved sommerens OL, hvor han slog den daværende verdensetter Novak Djokovic og siden nåede finalen, som han tabte til den nuværende ditto, Andy Murray.
Finalen bliver spillet i den kroatiske hovedstad, Zagreb, og fortsætter indtil søndag, hvor Juan Martin del Potro og Marin Cilic møder hinanden.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker