Første del af landsholdets EM-forberedelse er på plads
Schweiz og Færøerne venter for Danmark i marts. Den ene kamp spilles i Parken, mens den anden spilles på Brøndby Stadion. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark møder i marts Schweiz og Færøerne på hjemmebane som led i forberedelsen til sommerens EM-slutrunde.
Det danske fodboldlandshold indleder EM-forberedelsen i marts med testkampe mod Schweiz og Færøerne.
Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
23. marts kommer Schweiz på besøg i Parken, mens Færøerne venter 26. marts på Brøndby Stadion.
- Testkampene er vigtige for os, og det er to kampe, der samlet set er rigtig gode for vores forberedelser frem mod EM, siger landstræner Kasper Hjulmand.
- Vi bliver både matchet på et meget højt landsholdsniveau, og vi får samtidig god mulighed for at spille holdet endnu bedre sammen frem mod EM.
Samlingen er den eneste for det danske landshold, mens klubsæsonen er i gang i foråret.
Landsholdet samlet igen i begyndelsen af juni, hvor fodboldforbundet oplyser, at der arbejdes på at arrangere flere testkampe, inden holdet 11. juni drager til EM i Tyskland.
Danmark sparker EM-slutrunden i gang 16. juni mod Slovenien. 20. juni venter England, inden det danske landshold afslutter gruppen 25. juni mod Serbien.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker