Første erklærede homoseksuelle spiller er klar til NFL
Lørdag blev der skrevet historie i amerikansk fodbold, da den første erklærede homoseksuelle spiller blev klar til at optræde i NFL.
Hovedpersonen er den 24-årige texaner Michael Sam, der tilbage i februar gik åbent ud omkring sin homoseksualitet. Det fik stor opmærksomhed i USA. Lørdag blev han draftet af St. Louis Rams.
Michael Sam har haft collegekarriere i fire år hos Missouri Tigers, og i den periode er han blevet kåret som årets defensive spiller i sin college-konference.
Han måtte vente til slutningen af den syvende runde for at blive draftet. Det var ellers forventet, at han ville blive valgt i en af de tidligere runder. Selv mistede Sam dog ikke tålmodigheden.
- Jeg vidste, at jeg nok skulle blive valgt et eller andet sted, siger Michael Sam ifølge AFP.
Alligevel brød han sammen af glæde, da han fik nyheden overbragt. Det kunne tv-kanalen ESPN dokumentere, da den havde kamera på Sam og hans familie og venner.
At Michael Sam har fået stor opmærksomhed understreges af, at han efterfølgende fik lykønskninger fra selveste præsident Barack Obama.
- Præsidenten ønsker Michael Sam, Rams og NFL tillykke med at tage et vigtigt skridt fremad i nationens rejse, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde