Første gang i 39 år: Bundesligaspiller scorer 30 mål
Robert Lewandowski er den sjette spiller i Bundesligaens historie, der scorer hele 30 ligamål på en sæson.
Robert Lewandowski er denne sæsons topscorer i Bundesligaen, hvilket den polske landsholdsangriber fint viste i sæsonens sidste kamp.
Da Bayern München spillede hjemme mod Hannover 96 og vandt 3-1, scorede Lewandowski endnu et mål.
Dermed har angriberen scoret hele 30 mål i denne sæson, hvilket er fem mere end Borussia Dortmund-kollegaen Pierre-Emerick Aubameyang.
Lewandowski er blot den sjette spiller i Bundesligaens historie, der har lavet 30 mål eller mere.
Det er desuden det højeste antal scorede mål i 39 år. Sidst en spiller i Bundesligaen scorede flere mål var Dieter Müller, der scorede 34 mål for FC Köln i sæsonen 1976-1977.
Det er anden gang, at 27-årige Lewandowski bliver ligatopscorer. I sæsonen 2013-2014 blev han noteret for 20 mål for Dortmund, og han er den første Bayern-spiller, der bliver topscorer, siden Mario Gomez blev det i 2011.
Lewandowskis målbedrifter dækker blandt andet også over en fornem verdensrekord, da han scorede fem mål på ni minutter mod Wolfsburg i september.
Det er dog stadig Gerd Müller, der har rekorden for flest mål på en sæson i Bundesligaen. Han scorede 40 for Bayern München i 1971-1972.
To sæsoner før det, scorede Gerd Müller 38 gange, og sæsonen efter lavede han 36 mål. Han er blevet ligaens topscorer syv gange - fem gange med mere end 30 mål.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker