Første kvinde har kurs mod toppen af engelsk fodboldforbund
Det Engelske Fodboldforbund står blandt andet bag FA Cuppen, som vanen tro blev afviklet på Wembley i 2021. Forbundet er nu på vej mod at få sin første kvindelige bestyrelsesformand. (Arkivfoto) Foto: Matthew Childs/Reuters
Matthew Childs/Reuters
57-årige Debbie Hewitt er på vej til at blive den første kvinde i spidsen for bestyrelsen i FA.
Det Engelske Fodboldforbund (FA), som er det ældste af sin slags i verden, er på vej mod at få sin første kvindelige bestyrelsesformand.
57-årige Debbie Hewitt er således blevet indstillet til posten af et panel bestående af syv bestyrelsesmedlemmer.
De har brugt de seneste måneder på at finde afløseren til Greg Clarke, der fratrådte posten i november sidste år.
- Panelet er helt enig om, at hun har fremragende formands- og styringsekspertise på tværs af en lang række forretningssektorer.
- Derudover har hun de dokumenterede lederkvaliteter og den rette karakter, der kræves for at indtage rollen, lyder det i en udmelding på forbundets hjemmeside.
Nu mangler blot en godkendelse i FA Council, som består af 92 valgte repræsentanter fra blandt andet Premier League-klubberne. Bliver det en realitet, tiltræder hun i januar næste år.
Debbie Hewitt har høstet stor anerkendelse for sin tid i virksomheden RAC, der arbejder med vejhjælp og bilforsikringer.
På det seneste har hun siddet på flere bestyrelsesposter i større virksomheder, herunder Visa Europe.
- Jeg har været passioneret om fodbold fra en meget ung alder, og jeg er glad for muligheden for at spille en rolle i udformningen af fremtiden af noget, der betyder så meget for så mange, siger Debbie Hewitt.
Siden november sidste år har FA haft en midlertidig bestyrelsesformand, efter at Greg Clarke trådte tilbage.
Den tidligere formands afgang kom, efter han fik kritik for kommentarer over for det britiske parlament.
Her omtalte han en gruppe af spillere som "farvede", hvilket generelt opfattes som en nedsættende og forældet beskrivelse af eksempelvis sorte.
Den midlertidige formand, Peter McCormick, sidder på posten, indtil Debbie Hewitt formentlig overtager.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned