Første massetest viser ti coronasmittede i tysk fodbold
Tre af de ti positive coronavirusprøver kommer fra FC Köln. Foto: Thilo Schmülgen/Reuters
Thilo Schmülgen/Reuters
De tyske fodboldklubber har gennemført 1724 coronatest. Ti personer er konstateret smittede.
Ti personer er konstateret coronasmittet i den første massetest i Tysklands to bedste fodboldrækker.
Den tyske fodboldliga, DFL, oplyser mandag, at der er foretaget 1724 test i de 36 klubber i 1. og 2. Bundesliga. Heraf er ti prøver altså positive.
Massetestningen omfatter både spillere, trænere, fysioterapeuter og andet personale, der er tilknyttet holdene.
FC Köln meddelte fredag, at tre personer omkring klubbens førstehold var testet positiv. Det drejede sig om to spillere og en fysioterapeut.
Alle tre blev efterfølgende sendt i isolation, og de havde tilsyneladende ikke nået at smitte andre i truppen.
Klubben har siden gennemført en ny bølge af test af resten af truppen, og den viste ingen positive prøver.
I hvilke klubber, de øvrige syv smittetilfælde er fundet, oplyses ikke.
Massetest af klubpersonale er en del af Bundesligaens plan for at genoptage turneringerne, der har ligget stille siden begyndelsen af marts.
Anden bølge af coronatest er allerede sat i gang og bliver færdiggjort i løbet af denne uge.
Inden ligaen kan genoptages, skal samtlige klubber derudover gennemføre en træningslejr under "karantænebetingelser", oplyser DFL.
Derudover er der åbnet for, at spillernes familier frivilligt kan blive testet for coronavirus.
- Testene, der er udført i de seneste dage, har tjent deres formål, sørget for større sikkerhed og dermed beskyttet spillerne bedst muligt forud for genoptagelsen af holdtræning, lyder det fra DFL.
Det er de lokale myndigheder, der formelt skal give de enkelte klubber grønt lys til at genoptage holdtræningen.
Onsdag kan man komme nærmere en afklaring, når forbundskansler Angela Merkel mødes med repræsentanter fra Tysklands 16 delstater.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde