Dermed fik FC Nordsjælland gengældt den tjeneste, som FC Midtjylland ifølge træner Glen Riddersholm skyldte herningenserne, efter de i sidste runde vandt 1-0 over FC København på hjemmebane. I øvrigt en kamp, hvor målscoreren også var Danny Olsen.
Sejren i Aarhus blev grundlagt allerede efter to minutter og 15 sekunder, da Jerry Lucena gik alt for let til Jude Nworuh, der sled sig fri i venstre side og i kanten af feltet gav bolden videre til Jonas Borring, som lagde den af til en overlappende Danny Olsen.
Bang og midtjydernes nye målsluger havde meldt FC Midtjylland ind i kampen om medaljerne.
Kort efter reddede AGF-målmand Steffen Rasmussen en friløber, men ellers begyndte AGF langsomt at overtage kampen, selv om de ikke havde andet end æren og tak til publikum at spille for. Femtepladsen og turen i Europa var på plads for aarhusianerne.
Fire store chancer blev det til for hjemmeholdet, men så afdriblede landsholdsspiller Jakob Poulsen backen Jerry Lucena i venstre side og slog den hårdt ind foran mål, hvor Danny Olsen satte en sidste fod på. 2-0.
Derfor jublede de 12.139 tilskuere også højest, når scoringerne dongede ind fra de øvrige kampe. Først da Brøndby kom bagud mod Lyngby og sidenhen, da FC Nordsjælland kom foran.
Og da resultatet i Farum også passede FC Midtjylland og den til lejligheden sorthårede Glen Riddersholm på trænerbænken blev det trods nederlag til AGF en sidste runde med sang og klapsalver fra begge klubbers fans.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker