Første sæsonmål af Ilsø i Düsseldorf
Ken Ilsø har ikke fået alt for meget spilletid for Fortuna Düsseldorf i denne sæson, men da han fik chancen fra start i tirsdagens kamp mod Greuther Fürth, tog han den.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller scorede til slutresultatet 2-0, der sender Fortuna op på en midlertidig fjerdeplads i tabellen.
Dermed klemmer oprykkerne sig ind foran mestrene fra Dortmund, der kun fik uafgjort 3-3 mod Frankfurt.
Dortmund førte ellers 2-0 ved pausen og lignede et hold, der var på vej tilbage efter weekendens overraskende nederlag til Hamburger SV.
Men to lynscoringer af Frankfurt i begyndelsen af anden halvleg var kampen igen åben, og selv om Mario Götze endnu engang bragte Dortmund i front, så fik Frankfurt scoret endnu engang, da forsvarsspilleren Bamba Anderson headede et hjørnespark i mål.
Oprykkerne fra Frankfurt måtte dermed indkassere sæsonens første pointtab, men sidder alligevel sikkert på andenpladsen.
Endnu mere solid er dog Bayern Münchens førsteplads. Holdet vandt overbevisende med 3-0 over Wolfsburg og har maksimumpoint efter fem kampe og en målscore på 17-2.
Thomas Kahlenberg var med fra start for Wolfsburg, men blev skiftet ud midt i anden halvleg med en advarsel i ryggen.
Simon Kjær, der ellers er startet inde i holdets seneste to Bundesligakampe, tilbragte hele kampen på udskiftningsbænken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned