Førstepladsen er langt væk for dansk golftalent
Selv om han gik en fornuftig runde i to slag under par, rykkede toppen længere væk fra det formstærke danske golftalent Thorbjørn Olesen, der i øjeblikket deltager i Qatar Masters i Doha.
Med en eagle på 16. hul sørgede Olesen for en fin afslutning på en ellers middelmådig tredje runde, og de 70 slag er hans hidtil dårligste i turneringen.
Danskeren sluttede ellers torsdagens runde et slag fra førstepladsen, men nu er afstanden vokset til fem slag op til briten Chris Wood, der gik tredje runde i imponerende otte slag under par og fører turneringen ganske komfortabelt.
Thorbjørn Olesen ligger på en delt syvendeplads inden sidste runde lørdag.
En anden dansker, Andreas Hartø, indtager 15.-pladsen efter en runde et slag under par, mens Anders Hansen er en delt nummer 23.
Sidste tilbageværende dansker, veteranen Thomas Bjørn, er på en 38.-plads efter at have brugt i alt fem slag mere end Thorbjørn Olesen og 10 flere end førende Chris Wood.
Turneringen slutter lørdag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde