Caroline Wozniackis klasse fornægtede sig ikke, da hun onsdag aften spillede sig videre til tredje runde af WTA-turneringen i Charleston.
Her slog danskeren, der er førsteseedet i turneringen, i to sæt den 24-årige tjekke Barbora Zahlavova Strycov. Cifrene blev 6-4, 6-1.
Wozniacki fik ellers ikke den allerbedste start på kampen, da hendes serv hurtigt blev brudt af den tjekkiske modstander. Men langsomt fik danskeren arbejdet sig tilbage i kampen.
Og med to servegennembrud i slutningen af første sæt blev sættet kørt hjem. I andet sæt blev tjekken, der ligger nummer 76 i verden, brudt i sin anden serv, hvor Wozniacki gjorde det til 3-1, og herfra kørte danskeren kampen hjem uden at afgive flere partier.
Caroline Wozniacki var sidste år i finalen i turneringen i Charleston. Dengang blev det til et nederlag til tyske Sabine Lisicki.
Turneringen, der bliver afviklet på grus, er et led i Wozniackis forberedelser til næste måneds grand slam-turnering French Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde