Forstuvet ankel sender Bellingham på sidelinjen
Jude Bellingham fik en del knubs undervejs i lørdagens kamp mod Girona. Foto: Afp 7 Vía Europa Press/Ritzau Scanpix
Real Madrids Jude Bellingham blev efter en lille time af lørdagens opgør mod Girona skiftet ud.
Jude Bellingham udgik af lørdagens kamp mod Girona, og nu har undersøgelser vist, at Real Madrid-profilen har pådraget sig en forstuvning i venstre ankel.
Det skriver den spanske hovedstadsklub på sin hjemmeside.
Real Madrid giver ikke nogen tidshorisont på, hvornår den engelske midtbanespiller forventes at være tilbage på banen.
Mediet The Athletic skriver, at Bellingham kan være ude indtil begyndelsen af marts.
Topholdet Real Madrid knuste lørdag aften på hjemmebane forfølgeren Girona med 4-0 og øgede dermed afstanden i toppen til fem point.
Bellingham fik undervejs i opgøret nogle knubs og blev taget ud efter en time, med hvad der viste sig at være en forstuvet ankel.
Real Madrid indleder i den kommende uge Champions League-knockoutfasen, når holdet på udebane møder tyske RB Leipzig.
Returkampen mellem de to hold spilles 6. marts. I mellemtiden har den spanske hovedstadsklub tre ligakampe mod Rayo Vallecano, Sevilla og Valencia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned