Forsvarende mester trækker sig fra badminton-DM
Line Kjærsfeldt har fået problemer med sit ene knæ og må trække sig fra DM. (Arkivfoto) Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Arnd Wiegmann/Reuters
En knæskade har tvunget danmarksmester Line Kjærsfeldt til at melde afbud til årets DM.
Sidste års vinder af DM i damesingle, Line Kjærsfeldt, har meldt afbud til årets DM, der indledes onsdag, på grund af en knæskade.
Det meddeler Badminton Danmark på sin hjemmeside.
Den 25-årige damesinglespiller fik smerter i knæet i en holdkamp mandag, og to efterfølgende skanninger har afsløret et begyndende springerknæ.
- Jeg havde selvfølgelig håbet på at kunne være klar til at gøre mit bedste for at forsvare min titel i Aarhus til DM, som jeg holder rigtig meget af at spille, lyder det fra Kjærsfeldt i pressemeddelelsen.
- Især i år, hvor det er sidste gang foreløbig, at DM spilles i min hjemby. Med det sagt så ønsker jeg heller ikke at udfordre mit knæ og risikere en forværring af skaden, siger hun.
Kjærsfeldt var seedet som nummer to i årets turnering, mens Mia Blichfeldt, som Kjærsfeldt besejrede i finalen sidste år, er topseedet.
Efter Line Kjærsfeldts afbud træder reserven Emilie Ravn fra Ikast ind i turneringen i stedet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker