Flyvertaktisk Kommando har nemlig valgt at gentage en episode fra 2008, så der også i dag sendes to F16 fly på vingerne for at eskortere flyet med de danske guldvindere til København, skriver DR København.
- Vi møder det danske fly over Bornholm, så håber jeg vi kan flyve over Østersøen til Kastrup, hvor vi følger flyet ind til landing, og så forsvinder vi ligeså stille igen, fortæller oberst Karsten Schultz.
Senest Flyvertaktisk Kommando eskorterede håndboldherrerne, måtte forsvaret stå på mål for kritik fra en række politikere, som mente det var ressourcespild og diskriminerende, fordi forsvaret aldrig har gjort noget lignende, når det kvindelige landshold har vundet store turneringer.
Men obersten har fundet en undskyldning til at gentage eskorten - han sender flyene på træningsøvelse.
- Det er vigtigt, at vi laver øvelser som denne. De civile luftfartsselskaber vil jo gerne, at vi kan gå op og inspicere deres fly.
- Og når jeg nu kan få en god øvelse ud af det, og vi samtidig fejrer at de har fået medaljer, så slår vi to fluer med et smæk, siger Oberst Karsten Schultz til DR København.
Han lover samtidig, at hvis kvinderne kan vinde et EM eller VM igen, vil der komme eskorte fra luften.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde