Forsvarets sammenbrud er en gåde for VM-kvinderne
Sandra Toft og det danske forsvar havde svært ved at stille noget op mod de aggressive montenegrinere. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
De danske spillere har svært ved at forstå, hvorfor det normalt stabile forsvar faldt sammen i VM-premieren.
En stærk defensiv var på forhånd udskreget som de danske håndboldkvinders våben ved VM, men det var svært at få øje på de defensive kvaliteter i premierekampen, som blev tabt 24-31 til Montenegro.
Selv har spillerne svært ved at forstå, hvordan bagkæden især i kampens indledning kunne fremstå så hullet.
Der var nemlig intet i Montenegros spil, som danskerne ikke havde talt om før kampen.
- Der var ikke noget, der overraskede os. Vi var godt forberedt, men vi løste bare tingene dårligt, konstaterer den danske anfører Stine Jørgensen.
Bag forsvaret stod målvogter Sandra Toft og fik den ene umulige opgave efter den anden, da Montenegro-spillerne blæste igennem de danske kæder.
- Vi var lidt lammede, og det var, som om vi var bange for at tabe og var i hver vores boble. Det var vel først i momenter i anden halvleg, at vi kom lidt i gang.
- Når man får sådan en dårlig start, bliver alting bare forstærket. Uanset hvad vi gjorde, gik det skævt.
- Enten fik de straffekast, eller også fik vi en udvisning eller et kontraangreb i hovedet. Det var rigtig svært at stå imod, men sådan er gamet, siger den danske målvogter.
Nedturen i den første kamp er ikke i sig selv en katastrofe, men der venter et stort arbejde med at rense hovederne inden næste kamp mod Japan søndag aften.
- Det er en mental opgave. Vi er jo ikke blevet dårligere håndboldspillere af denne kamp. Det er oppe i hovederne, vi skal rette ind, siger Sandra Toft.
Danmark møder Japan søndag klokken 20.30.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker