Forsvarstalentet Frederik Sørensen har skiftet sin etårige lejeaftale med den italienske storklub Juventus ud med en permanent en af slagsen på fire år.
Dermed er en drengedrøm gået i opfyldelse den 19-årige dansker.
- Jeg har altid været fan af Juventus. Jeg sad tit og så italiensk fodbold, da Martin Laursen spillede i Milan, men det var nu altid Juventus, jeg var mest glad for, siger han til Ekstra Bladet.
Han er stolt over, at han har fået en permanent kontrakt med klubben.
- Det var jo et mål fra starten at gøre det godt hernede, men at jeg nu står, hvor jeg står, må jeg sige, er indfrielsen af drømmemålet.
- Nu må jeg bevise, at jeg også kan fortsætte med at gøre det godt her, fortæller Frederik Sørensen, der er lejet ud fra Lyngby.
- Da jeg rendte rundt i Lyngby sidste år, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville stå her nu. Jeg havde jo et mål om at komme videre i min udvikling og efterhånden trænge mig på til superligaholdet.
- Lige pludselig fik jeg den her chance og det oven i købet lige efter, at jeg havde været skadet længe, så jeg troede faktisk ikke rigtig på det, fortæller han.
Det var efter et kort træningsophold hos Torino-klubben sidste sommer, at Juventus valgte at lave en etårig lejeaftale med teenageren.
Frederik Sørensen er udtaget til bruttotruppen til næste måneds EM-slutrunde for U/21-landshold på dansk grund.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker