Fortnite-eliten skal dyste om 27 millioner i København
Et af verdens mest populære computer-spil, Fortnite, kommer til Royal Arena med en af de helt store turneringer. (Arkivfoto). Foto: Blast/Free
De danske Fortnite-fans kan til oktober opleve verdens dygtigste spillere dyste i Royal Arena.
I mere end en håndfuld år har danske e-sportsfans i november kunnet overvære verdens største stjerner inden for Counter-Strike i Royal Arena til Blast Fall Finals.
I 2023 får danske e-sportsfans mulighed for at overvære endnu en stor begivenhed i Royal Arena.
Epic Games, som står bag det populære spil Fortnite, har annonceret, at Fortnite Champion Series (FNCS) Global Championship 2023 til oktober skal spilles i den danske arena i Ørestad.
Fra 13. til 15. oktober skal verdens bedste spillere på dansk grund kæmpe om trofæet og en præmiepulje, der ikke er set større på dansk grund i e-sport.
Fire millioner dollar, svarende til mere end 27 millioner kroner, dystes der om til turneringen.
Der spilles i formatet duos, som betyder, at hvert hold består af to spillere. Og det kan blive til en hjemmebanetriumf.
Et af de hold, der allerede er kvalificeret, er danske Thomas "Th0masHD" Davidsen og hans russisk/serbiske makker Danila "Malibuca" Yakovenko.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned