Fortsætter sine løb på venstrefløjen
Mikke Kaagaard og Team Sydhavsøerne er enige om at fortsætte samarbejdet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Rutineret spiller forlænger med Team Sydhavsøerne.
MARIBO Der er ingen grund til at stoppe et samarbejde, som begge parter er tilfreds med.
Det er både Team Sydhavsøerne og venstrefløjen Mikkel Kaagaard enige om.
Derfor fortsætter Mikkel Kaaagaard to år mere i den røde trøje og lægger dermed to år mere til den kontrakt, der allerede har varet i snart fire sæsoner.
Han kom til fra Håndboldligaklubben Skanderborg tilbage i 2017.
Kontrakten har ligget klar til underskrift et stykke tid, og det har været en absolut toprioritering for sportschef Morten Juul at beholde førstevalget på venstre fløj.
- Kaagaard har udviklet sig til en kulturbærer og bliver spillemæssigt bedre og bedre, siger Morten Juul og fortsætter:
- Denne sæsons spillertilknytniger har gavnet Kaagaards spil. Han kommer til mange flere afslutninger end tidligere og har dermed gode forudsætninger for at forbedre scoringsprocenten. Han er ligeledes blevet mere aggressiv i defensiven og er desuden et stort aktiv for truppen udenfor banen.
Mikkel Kaagaard ser frem til to år yderligere i Team Sydhavsøerne.
- Da Morten henvendte sig og ville tale forlængelse, vendte jeg det med min kæreste, og vi blev enige om, at vores hverdag hænger rigtig fint sammen, sådan som setuppet i klubben er skruet sammen, så var jeg ikke i tvivl.
Med sine 30 år er han en af de rutinerede, og det tiltaler ham.
- Jeg har en rolle, som jeg føler mig tilpas i med meget spilletid og meget ansvar på og uden for banen. Og så føler jeg stadig, at jeg spillemæssigt kan bidrage.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde