To point i 10 kampe er ikke nok til, at bestyrelsen i SAS Liga-klubben Randers vil svinge øksen over cheftræner John "Faxe" Jensen. Efter det skuffende uafgjorte resultat i hjemmekampen mod oprykkerne HB Køge blev den sportslige situation drøftet i bestyrelsen, men vurderingen var, at der fortsat skal være tillid til trænerteamet.
- En enig bestyrelse har besluttet, at John Faxes status som Randers FC's cheftræner forbliver uændret, og i lighed med hidtil praksis vil både han og den øvrige trænerstab løbende blive evalueret fremover, lyder det i meddelelse på klubbens hjemmeside.
Der var ellers spekuleret i en fyring, efter at klubbens bestyrelsesformand, Peter Halvorsen, har efterlyst ændringer hos bundholdet.
Men "Faxe" får trods kritikken alligevel chancen for at rette op på de skuffende resultater, når Randers på søndag hjemme møder oprykkerne Silkeborg, som har overrasket særdeles positivt i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker