Fortsat stor modstand mod fodbold-genstart i Tyskland
Der er strenge krav for spillere og stab under kampene i Bundesligaen, der spilles uden tilskuere. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Næsten halvdelen af den tyske befolkning er imod Bundesliga-genstarten, viser ny meningsmåling.
Det er langtfra populært blandt alle tyskere, at fodbolden i Bundesligaen er genstartet midt i coronakrisen.
Tysklands bedste fodboldrække blev startet op for to uger siden, og dengang viste meningsmålinger, at et flertal i den tyske befolkning var imod, selv om der spilles for tomme tribuner.
En ny meningsmåling viser, at der fortsat er stor modstand blandt tyskerne over, at bolden ruller igen i Bundesligaen.
47 procent mener, at det var forkert at genstarte ligaen ifølge en meningsmåling foretaget af YouGov i denne uge fra 26. til 28. maj.
29 procent er tilhænger af genstarten, mens 24 procent enten er ligeglade eller ikke har svaret på spørgsmålet.
Meningsmålingen er blevet foretaget blandt 2506 personer.
Bundesligaen blev genoptaget 16. maj som den første af Europas store fodboldligaer efter en to måneder lang nedlukning som følge af coronapandemien.
Der er også sat datoer for genstarten af fodboldligaerne i England, Spanien og Italien. Den danske Superliga er startet op igen i denne uge.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde