Fortuna Hjørring erobrer duksepladsen med sejr over FCN
FC Nordsjælland-træner Chris Sargeant ærgrede sig over søndagens nederlag til Fortuna Hjørring. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
For første gang i denne sæson vandt FCN's fodboldkvinder ikke i ligaen, da holdet tabte til Fortuna Hjørring.
Fortuna Hjørrings fodboldkvinder erobrede søndag førstepladsen i den bedste danske række med en 2-0-sejr ude over rivalerne fra FC Nordsjælland.
Angriberne Florentina Olar-Spanu og Joy Omewa scorede målene for Fortuna Hjørring i sjette spillerundes topkamp.
Fortuna Hjørring topper nu rækken med 16 point, mens FCN efter sæsonens første nederlag i ligaen har et point færre på andenpladsen.
FCN vandt det danske mesterskab i sidste sæson og havde indledt sæsonen med fem sejre i træk i den hjemlige række.
- Som vi også nævnte over for pigerne inden kampen, så skal vi huske på, at det kun var den sjette kamp i sæsonen, og intet er hverken blevet vundet eller tabt.
- Vi ville selvfølgelig gerne havde vundet, men sæsonen er lang, og vi har kun spillet en fjerdedel af kampene, så vi har intet at stresse over.
- Vi er aktuelt på andenpladsen i Kvindeligaen, og jeg vil stadig mene, at vi har haft en rigtig fin start på sæsonen på trods af dagens resultat, siger FCN-træner Chris Sargeant til klubbens hjemmeside.
Fortuna Hjørring gæster i næste spillerunde HB Køge. FCN skal en tur til Aarhus for at møde AGF.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker