Fortuna Hjørring lider sæsonens første nederlag
Janella Cordia og Fortuna tabte hjemme til OB. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
OB vandt ude over Fortuna Hjørring, der dog stadig styrer mod mesterskabet hos kvinderne.
Fodboldkvinderne fra Fortuna Hjørring har været suveræne i denne sæson, men lørdag kom det første nederlag.
På hjemmebane i Hjørring tabte holdet med 1-2 mod OB.
20-årige Dikte Bang blev fynsk helt med sejrsmålet ti minutter før tid.
Amerikanske Rylan Childers bragte OB foran efter otte minutter, men ti minutter senere bragte den nigerianske angriber - og suveræne ligatopscorer -Joy Omewa balance i regnskabet for Fortuna.
Meget skal dog stadig gå galt, hvis ikke Fortuna ender som dansk mester. Holdet fører mesterskabsspillet med 44 point for 19 kampe foran FC Nordsjælland, der på andenpladsen har 34 point for 18 kampe inden søndagens opgør ude mod HB Køge.
Fortuna mangler at spille fem kampe i ligaen.
Fortuna kan vinde sit 12. mesterskab. Det seneste kom i hus i 2020. Derefter snuppede HB Køge tre mesterskaber på stribe, før FCN sidste år blev mester for første gang på kvindesiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker