Fortuna Hjørring overhaler Brøndby med hjemmesejr
Fortuna Hjørring og Brøndby har fordelt de seneste 17 mesterskaber i kvindefodbold imellem sig. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fodboldkvinderne fra Fortuna Hjørring besejrede søndag Brøndby 2-1 og er nu to point foran rivalerne.
Fodboldklubben Fortuna Hjørring hentede søndag eftermiddag det, der kan vise sig at være en yderst vigtig sejr i kampen om tronen i Gjensidige Kvindeligaen.
Hjemme mod mestrene fra Brøndby vandt de nordjyske fodboldkvinder 2-1 og bragte sig dermed to point foran rivalerne i tabellen.
Fortuna Hjørring og Brøndby har fordelt de seneste 17 mesterskaber mellem sig i den bedste kvindelige række, og de indbyrdes opgør er derfor ekstra vigtige.
Fortuna Hjørring ligger nu på andenpladsen med otte point efter fire runder, mens Brøndby er på fjerdepladsen med to point færre.
KoldingQ er nummer et med samme antal point som Hjørring-klubben, mens Farum Boldklub/FC Nordsjælland ligger på tredjepladsen.
Fortuna Hjørring satte kurs mod de tre point efter 27 minutter af søndagens opgør. Et indlæg blev sendt bagest i det lille felt, hvor Caroline-Sophie Møller med et akrobatisk hovedstød pandede nordjyderne på 1-0.
Føringen blev fordoblet et kvarter senere, da Brøndby-målmand Katrine Abel ikke nåede ud til en lang bold.
Sanni Franssi prikkede den forbi den fremstormende keeper til 2-0, der også var stillingen ved pausen.
En lang tå fra Louise Winter reducerede værternes føring med få minutter tilbage, men tættere kom Brøndby ikke på point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde