Fortuna udbygger forspring efter AGF-triumf i Farum
Anfører Julie Tavlo og Brøndby slap fra Hjørring med et point. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Fortuna Hjørring og Brøndby spillede 0-0 i Kvindeligaen, mens AGF overraskede stort med 2-1 over FCN.
Brøndby-keeper Jalen Tompkins var med flere afgørende redninger hovedårsagen til, at Brøndby tog fra lørdagens topkamp i Hjørring med et point.
0-0 endte opgøret i Kvindeligaens mesterskabsspil mellem nummer et og tre.
Trods pointtabet udbygger Fortuna føringen i Kvindeligaen til fem point, da FC Nordsjælland samtidigt meget overraskende tabte 1-2 til AGF på hjemmebane.
Brøndby er ti point efter med otte runder tilbage af sæsonen.
Fortuna havde i braget i Hjørring et lille overtag i første halvleg, hvor der var pænt med chancer. Anfører Florentina Olar-Spanu havde klart den største, men misbrugte sin friløber i duel med Tompkins.
Historien var meget den samme i anden halvleg, hvor Fortuna sad på størstedelen af spillet, men uden for alvor at spille sig frem til store chancer.
Det var status indtil fem minutter før tid, hvor Shiho Matsubara fik en aflevering i dybden og befandt sig en mod en med Tompkins, men hun kunne heller ikke passere Brøndby-keeperen.
Det førte til klumpspil i feltet, og brøndbyspillerne åndede lettet op, da bolden trillede ud til et målspark.
I Farum bragte midtbanespilleren Sarah Dyrehauge AGF foran 1-0 i første halvleg efter en energisk indsats.
Teenageren Alma Aagaard bragte balance i regnskabet ti minutter før tid efter en god vending i feltet, men AGF tog ganske fortjent alle tre point med Julie Mathiasens hovedstødsmål et par minutter før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker