Franck Ribery stopper på det franske landshold
Den franske verdensstjerne Franck Ribery er færdig med at stille op for det franske landshold.
Det siger han til det tyske fodboldmedie Kicker.
- Jeg stopper. Jeg er kommet frem til, at tidspunktet er det rette, siger 31-årige Ribery.
Offensivspilleren fra Bayern München har spillet 81 landskampe for Frankrig.
- Jeg ønsker at dedikere mig mere til familien og koncentrere mig om opgaverne for Bayern München, og jeg vil lade de mange unge talenter komme til på det franske landshold.
- Man kunne se ved VM, at man ikke behøver at bekymre sig om landsholdets fremtid, siger Ribery.
Han gik selv glip af slutrunden i Brasilien på grund af en skade. Her nåede Frankrig kvartfinalen.
Ribery nåede at score 16 gange på landsholdet efter debuten i 2006
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker