Frank Buch er ikke færdig med Brøndby endnu
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Selv om Frank Buch-Andersen og Brøndby ikke i første omgang kunne blive enige om vilkårene for en aktieemission til en værdi af 150 millioner kroner, er det ikke udelukket, at den tidligere direktør kommer til at spille en rolle i klubben i fremtiden.
Både Brøndby og Buch-Andersen selv vil i hvert fald ikke udelukke, at man hen ad vejen kan finde sammen igen.
- Jeg kan bekræfte, at vi stadig har en positiv dialog med Frank Buch-Andersen omkring de nye muligheder, der er opstået efter vores udmelding sidste fredag, siger Brøndbys direktør Tommy Håkansson til BT.
Og fra den anden side af bordet er tonen heller ikke afvisende.
- Som jeg også sagde sidste fredag, vil jeg ikke udelukke, at jeg stadig kan være interesseret, men lad os nu lige mødes, når jeg har set, hvad klubben præsenterer til december, siger han til avisen.
Brøndby IF A/S præsenterede fredag sammen med sin seneste kvartalsrapport en plan for, hvordan klubben sikrer sig det økonomiske fundament, der skal til for at drive klubben videre.
Den såkaldte Vision 2015 går blandt andet ud på at droppe det nuværende skel mellem A- og B-aktier i forbindelse med en aktieemission i foråret.
Emissionen skal skaffe penge til klubben, der har underskud på driften og er hårdt presset på likviditeten.
Oven i har Brøndby også et større udestående med flere tidligere spillere oven på nederlaget i den såkaldte feriepengesag.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker