Frank Lampard tilegner målrekord til sin afdøde mor
Frank Lampard er stolt over at være indehaver af scoringsrekorden i Chelsea og tilegner den til sin afdøde mor.
Det fortalte midtbanespilleren, efter at han lørdag scorede begge mål i Chelseas 2-1-sejr ude over Aston Villa. Med målene er 34-årige Lampard oppe på 203 mål for London-klubben.
- Jeg har været i klubben i lang tid. Jeg mistede min mor for nogle år siden, og hun var min største fan, så den her er til ære for hende, siger Lampard til Sky Sports.
- Det er noget af det største. Der er ikke meget, der slår München (hvor Chelsea sidste år vandt Champions League, red.), for det var stort for holdet og klubben, men personligt er det en stor dag, og jeg er meget glad, siger Lampard.
Scoringsrekorden i Chelsea på 202 mål tilhørte frem til lørdag Bobby Tambling, der scorede masser af mål i 1960'erne.
- Bobby Tambling er en stor mand, og jeg er meget glad for at komme op på siden af ham, men jeg ville ikke fejre det alt for meget af respekt for ham.
- Men det var dejligt, at jeg så endte med at slå rekorden, siger midtbanespilleren, der har været i Chelsea siden 2001.
Det er uvist, hvor Frank Lampard fortsætter karrieren efter denne sæson, da hans kontrakt med Chelsea udløber.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned