Frank Løke har ingen forståelse for, at Skjern Håndbold vil sagsøge ham for 120.000 euro (890.000 kroner), efter at den norske stregspiller har brudt en kontrakt med Skjern til fordel for Zagreb.
- Når Skjern går efter et civilt søgsmål, så er det for at ødelægge mig. Men det får de ikke lov til. Jeg har optrådt korrekt i denne sag og ikke lagt skjul på noget, siger Frank Løke til netavisen VG Nett.
Håndboldspilleren forklarer, at han var til lægetjek i Zagreb, før han i sommer skrev under med Skjern.
- Jeg var sent ude i jagten på at finde en klub, og jeg var skadet. Jeg fik en mulighed for at komme til Zagreb, men troede ikke, at jeg klarede lægetjekket. I god tro skrev jeg under med Skjern, og de forhold har jeg være klar omkring under hele forløbet, fortæller Løke.
Nordmanden lægger ikke skjul på, at han føler sig dårligt behandlet af Skjern Håndbold.
- Fra dag et har Skjern brugt medierne til at få mig til at fremstå som den slemme, siger stregspilleren, der har modtaget en dom fra det europæiske håndboldforbund, EHF, på 10.000 euro samt en udelukkelse på ni måneder fra international klubhåndbold for at indgå aftaler med to klubber på samme tid.
Skjern Håndbold fik torsdag opbakning fra Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Divisionsforeningen, der ønsker en skærpet straf til Frank Løke. DHF har således appelleret Løkes dom til EHF.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker