Det meste har flasket sig for Fränk og Andy Schleck i årets Tour de France, men tirsdag var der kollektiv nedtur hos de stærke leoparder fra Luxembourg.
Andy Schleck tabte mere end et minut til rivalerne Cadel Evans og Alberto Contador, mens storebror Fränk Schleck begrænsede nedturen til 18 sekunder.
- Det kolde vejr passede os ikke særlig godt. Men det er ingen tragedie. Der skete ikke noget særligt.
- Jeg tabte cirka 20 sekunder, og Andy en smule mere. Det ændrer intet for vores planer de kommende dage, siger Fränk Schleck.
Den 31-årige luxembourger, som tidligere har haft store problemer på nedkørsler, leverede en overraskende god præstation ved kun at tabe 18 sekunder til Samuel Sánchez, som er specialist i den disciplin.
Modsat tabte Andy Schleck 1,06 minutter til gruppen med Sanchez og Contador på den regnvåde og teknisk svære nedkørsel.
I det samlede klassement faldt Fränk Schleck ned på tredjepladsen, dog kun fire sekunder efter Cadel Evans, som snuppede andenpladsen.
- Det betyder, at vi skal vinde tid. Det ændrer intet for vores planer fremover, for vi er stadig i en position, hvor vi skal vinde tid.
- Jeg håber, det bliver et smukt Tour de France de kommende dage. Det er det, som alle venter på, siger Fränk Schleck.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde