Det lader til, at cykelrytteren Fränk Schleck langt om længe er sluppet af med de knæproblemer, han har døjet med siden april. Efter en operation og efterfølgende genoptræning melder Team Saxo Banks luxembourgske rytter sig endelig fit for fight.
- Jeg er meget glad. Jeg er blevet opereret, og bagefter har jeg holdt pause i fem uger. Jeg begyndte langsomt at træne igen og i dag har jeg ingen smerter overhovedet, siger Schleck ifølge cyclingnews.com.
Han pådrog sig skaden ved et styrt i Amstel Gold Race tidligt på året, og siden da har han haft store problemer med knæet. Dog formåede han alligevel at vinde 17. etape i Tour de France og slutte på en samlet femteplads i klassementet. I september undergik Fränk Schleck så en knæoperation, der blev smerternes endeligt.
- Jeg har haft problemer siden april. Smerterne blev ved med at komme og gå. Jeg klarede mig gennem touren, og bagefter blev jeg tilset af endnu en specialist, som sagde, at jeg havde et problem med væv i knæet, siger Schleck.
Nu er begge Schleck-brødre klar til deres forberedelse frem mod 2010-sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker