Bjarne Riis mener, at Fränk Schleck nok ikke havde kræfterne til at køre sig ind på Tour de France-podiet på Mont Ventoux.
Bjarne Riis havde selvfølgelig sat næsen op efter at få de to Schleck-brødre på sejrspodiet i Paris på lørdagens næstsidste etape af Tour de France.
Men alligevel mente han ikke, at han havde grund til at være skuffet, efter at missionen mislykkedes.
- Vi gjorde, hvad vi kunne. Vi skulle bare haft lidt mere i Fränks ben, så var det måske lykkedes. Overordnet set kan vi være tilfredse. Jeg kan ikke tillade mig at være andet, sagde Riis efter etapen med henvisning til, at holdet ud over to etapesejre også kan skrive en samlet andenplads til Andy Schleck på resultatlisten.
Riis mente, at Schleck også med sin kørsel har bevist, at han er feltets næstbedste i år. Og danskeren ærgrer sig ikke over, at den letbenede luxembourger ikke forsøgte at køre for etapesejren på Mont Ventoux, men i stedet sænkede farten og dermed hjalp udbryderne til at køre sejren hjem.
- Der var ikke noget formål i at køre med Contador på hjul. Jeg tror, at han lod sig falde tilbage for at hjælpe Fränk, sagde Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker