Fränk Schleck er færdig med cykelløb for i år.
Den luxembourgske rytter styrtede under søndagens VM i linjeløb i Danmark og slog sin højre hånd og knæ.
- Styrket skete forrest i feltet. Først troede jeg, at jeg ville være i stand til at undgå at ramme asfalten, men rytterne kom glidende bagfra og rev mig med ned, siger Fränk Schleck i en pressemeddelelse.
- Jeg følte straks en slem smerte i min højre hånd og var nødt til at udgå af løbet, siger cykelrytteren, som desuden fik alvorlige hudafskrabninger på sit knæ.
Dermed misser han blandt andet sæsonens sidste store klassiker, Lombardiet Rundt.
Resultaterne af en MRI-skanning har vist, at hånden ikke er brækket, men stærkt beskadiget.
Endnu en skanning tirsdag viste, at en masse vaske har samlet sig omkring Fränk Schlecks ene knæ. Leopard Trek-holdets læge anbefalede en pause på mindst 10 dage, men det bliver altså ikke til flere cykelløb i år.
Hans lillebror, Andy Schleck, som har problemer med sine kindtænder og skulle gennemgå en operation, kører heller ikke flere løb i år.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde